Europæiske Konference om Mental Sundhed
Krakow, Polen
Mandag den 9. september – onsdag den 11. september 2024
Artikel udgivet: Se den her
Ema Gruber’s referat
Den Europæiske Konference om Mental Sundhed er en årlig begivenhed og læringsplatform for fagfolk inden for mental sundhed, brugere af tjenester, forskere og alle, der er interesseret i området. Hidtil er ECMH-konferencer blevet afholdt i Finland, Estland, Letland, Tjekkiet, Tyskland, Kroatien og Nordirland. I 2020 og 2021 blev ECMH afholdt online på grund af COVID-situationen. 10-års jubilæet for ECMH blev afholdt i Lissabon, Portugal i 2022, og i 2023 blev konferencen arrangeret i Ljubljana, Slovenien.
Den første dag af konferencen havde jeg mulighed for at deltage i en guidet byrundtur i Krakow tilbudt fra konferencen og lære om byens historie og nutid. Alle deltagere fik gratis offentlig transport fra den 9. til den 11. september ved at bruge et hologramklistermærke på deres konferencebadge som billet.
Om eftermiddagen deltog jeg i workshoppen “You can do it! A mindfulness-based workshop for speakers and poster presenters,” ledet af socialpsykolog Saara Rapeli, som har erfaring med performance- og interaktionscoaching for individer og grupper.
Fra kl. 16 til 17 havde jeg “Poster Dating”
Her præsenterede jeg min poster om en undersøgelse udført blandt danske psykiatere og retspsykiatere fra Danmark og Kroatien.
Mit posteroplæg: “Bevidsthed og praksis ved brug af offentlige generative løsninger som ChatGPT inden for psykiatri sammenlignet med andre felter.”
Obsumering: ChatGPT er en sprogmodel udviklet af OpenAI. Vi gennemførte denne undersøgelse, fordi der er meget diskussion om det. Spørgsmålet er, hvor meget folk i faget bruger det, hvorfor de bruger det, hvorfor de ikke bruger det, og hvad der er nødvendigt for at det bliver brugt. Forfatterne har ingen økonomisk forbindelse til OpenAI. Denne undersøgelse blev udført helt på frivillig basis. I denne undersøgelse blev ChatGPT-4 også involveret i alt fra databehandling, analyse og litteratursøgning til diskussion. Deltagelsen var fuldstændig anonym og frivillig. Resultater: Der var i alt 71 deltagere. Vi havde to grupper: 27 psykiatere og 44 andre fagfolk. Andre fag inkluderede dataloger, IT-ledere, ergoterapeuter, psykologer, studerende, ingeniører og lærere. Deltagerne kom fra flere europæiske lande, hovedsageligt fra Danmark og Kroatien. ChatGPT blev brugt mest, sammen med Google Assistant og Siri, i denne undersøgelse. Og det blev primært brugt til lignende opgaver som grammatikcheck, oversættelse og tekstskrivning. Vi fandt ingen betydelige forskelle i brugen af ChatGPT mellem Danmark og Kroatien, ej heller mellem danske og kroatiske psykiatere. Men kun omkring 60% af vores respondenter bruger AI, med lidt flere danskere end kroater og lidt flere andre fagfolk end psykiatere. I de fleste spørgsmål fandt vi ingen statistisk signifikante forskelle mellem mænd og kvinder. Langt størstedelen af deltagerne var kvinder, cirka 70%. Der var en lille repræsentation af non-binære deltagere (3,70%). Størstedelen af deltagerne var i alderen 40-60 år.
Statistisk Signifikante Forskelle i svarene mellem psykiatere og andre fagfolk: Psykiatere føler sig ikke forberedte til at diskutere fordelene og begrænsningerne ved AI med deres patienter/klienter og udviste større bekymring for bias og diskrimination i brugen sammenlignet med andre professioner. Deltagerne fra andre fag viste en bredere bekymringsspredning, hvor en betydelig del udtrykte højere bekymringsniveauer om tab af job på grund af AI-brug.
Ingen Statistisk Signifikante Forskelle mellem psykiatere og andre fagfolk: Begge grupper har nogle etiske dilemmaer vedrørende brugen af AI. På den anden side er der nogle, der mener, at det er muligt at etablere en følelsesmæssig forbindelse med AI. De mest anvendte sociale medieplatforme er Facebook og Instagram, og sociale medier er generelt mere accepteret end generative AI-løsninger. Begge grupper er generelt åbne for at bruge sociale medier og AI-løsninger i fremtiden, med en let højere tilbøjelighed til sociale medier.
På arbejdspladsen: Ikke mange søger godkendelse fra en overordnet, før de bruger offentlige generative AI-løsninger på arbejdet eller bruger en officiel e-mailadresse til registrering. Næsten alle respondenter sørger for ikke at indtaste persondata eller følsomme oplysninger. Alle respondenter evaluerer kritisk de informationer og den viden, der genereres gennem offentlige AI-løsninger, ved brug af sund fornuft og kritisk tænkning. De fleste respondenter i begge grupper udtrykker en moderat tilfredshed med institutionel støtte til integration af AI-løsninger. De ved faktisk i 70% af tilfældene ikke, at der findes uddannelsesretningslinjer for brug på deres institutions hjemmesider. Bevidstheden om AI-værktøjer er lav blandt alle respondenter, uanset køn eller alder.
AI kan bruges i uddannelse, men tilliden til AI-teknologier er moderat og lidt lavere blandt psykiatere. Alle er meget bekymrede for den potentielle misbrug af AI til onde formål. De fleste respondenter ændrede ikke deres adfærd eller beslutningstagning baseret på information fra generativ AI. En markant højere procentdel af psykiatere (37,5%) rapporterede, at de lærte “en del nye ting” ved at udfylde spørgeskemaet i denne undersøgelse, sammenlignet med respondenter fra andre professioner (15,79%).
Konklusion: Brugen af generative AI-løsninger har potentiale, det bliver allerede brugt, og der er et ønske om at bruge det endnu mere i fremtiden, med forsigtighed. Viden om AI-teknologier er lav, og tilliden er moderat. Løbende forskning og uddannelse anbefales. Indsigterne fra denne undersøgelse kan danne grundlag for fremtidige, mere detaljerede analyser.”
De øvrige posterpræsentationer på konferencen var også interessante. Blandt andet kunne man høre om:
Transkraniel magnetisk stimulering i patienter med borderline personlighedsforstyrrelse fra et team i Brasilien, som havde lavet en systematisk gennemgang og meta-analyse. De konkluderede, at repetitiv transkranial magnetisk stimulering kan være effektiv i behandlingen af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse ved at forbedre depressive symptomer, og de anbefaler at integrere det i traditionel behandling, da det er ikke-invasivt.
Fordele og ulemper ved brug af psykedelika i behandling af patienter med psykiske lidelser og stofmisbrug, integrativt litteratur review, viste, at psilocybin og LSD har en effektiv og varig virkning på at øge kognitiv fleksibilitet og hjernens plasticitet i behandlingen af behandlingsresistent suicidaltanker, angst og depressionsfase ved bipolar lidelse, men er også forbundet med ulemper ved samtidig brug af andre stoffer sammen med psykedelika og for hyppig brug.
En præsentation af en lukket psykiatrisk afdeling fra Helsinki Finland var også vist på poster, afdelingen følger ANCC Magnet Recognition-programmet (USA), som specifikt er rettet mod at fastholde sundhedspersonale på arbejdspladsen ”som en magnet”. Magnet-hospitaler fungerer som en magnet for sundhedspersonale. Afdelingen, der blev præsenteret, indeholdt blandt andet 16 senge, 23 sygeplejersker, 2 sekretærer, 2 læger, 1 socialrådgiver, 40 % ergoterapeut og 20 % psykolog.
Det europæiske program for udveksling af sundhedsarbejdere var præsenteret, finansieret af EU, og hvordan fungerer Recovery College i Krakow for rehabilitering af psykisk syge patienter.
Kulttuuripaja K35 fra Finland præsenterede et Kulturhus for psykisk syge. The Cogito Academy of Leaders præsenterede deres arbejde med at samle forskellige organisationer for at fremme mental sundhed i Polen og uddanne fagfolk, det nærmeste til det, vi her kalder Recovery-mentorer.
NAPHA, Norsk forskningscenter for samfundsmental sundhed fra Norge, præsenterede et onlinekursus om recovery og recovery-støtte, et kursus for arbejdsgivere og ledere inden for sundhedstjenester, med videoer fra eksperter fra Trondheim, der talte om deres praksis. Formålet er at give viden, kompetence og uddannelse til sundhedsarbejdere for at forstå recovery. Kurset er gratis for alle, på hjemmesiden: Nettkurs.napha.no.
En poster handlede om perception af biologisk bevægelse og dets relation til generel social kognition hos personer med skizofreni. Fra Aleksandra Rad, Polen, hvor personer med skizofreni havde lavere scores på MASC- og PLD-værktøjer, så målrettede interventioner skal justeres.
Endnu en undersøgelse blev præsenteret om forbedring af psykologisk velvære gennem neuromodulation med transkraniel direkte strømstimulering (TDCS), en ikke-invasiv teknik til neuromodulation ved brug af elektroder placeret på hovedbunden. Det har anvendelse i behandlingen af patienter med alvorlige neuropsykiatriske problemer og demenssyndromer. Resultaterne viste, at velvære blev øget efter denne terapi, baseret på scorerne på Eudaimonic Social Well-Being-skalaen, hvilket ville retfærdiggøre denne terapi til forbedring af psykologisk velvære.
Undersøgelsen fra Finland, “Psychometric properties of the Finnish translation of the INSPIRE measure of staff support for personal recovery” af Tolonen J og andre, viste, at INSPIRE-målingen er et godt instrument til at vurdere, hvor meget personalet støtter patienter i rehabilitering. Del-skalaen for støtte er baseret på CHIME-rammen. Vi har noget lignende i Region Hovedstaden, “At måle recovery – personlig og organisatorisk” (link). Dette kan også anvendes i rehabiliteringen af vores retspsykiatriske patienter på en åben afdeling før udskrivelse samt i den retspsykiatriske ambulantbehandling. På vores åbne retspsykiatriske afdeling er vi mere fokuseret på rehabilitering end på vold og tvang.
En poster præsenterede effekten af Generative Reprocessing Therapy (TRG) på livskvaliteten hos patienter med PTSD. Her viste TRG sig som en succesfuld behandling, hvilket blev afspejlet i DASS21- og BDIII-scorerne. TRG har også i andre tilfælde vist positive resultater, især hvor den følelsesmæssige komponent fører til uløste tilstande.
Om aftenen var der en keynote-tale af professor dr. Maciej Pilecki, psykiater og leder af Psykiatrisk Afdeling på Jagiellonian Universitet, Krakow, Polen. Han talte om den nuværende tilstand for mental sundhedspleje i Polen, der er presset af 1.300.000 ukrainske flygtninge. Blandt denne gruppe er der mange psykisk syge med forskellige diagnoser, herunder retspsykiatriske patienter, som er svære at behandle, da de sjældent selv søger hjælp, ikke taler sproget og kommer fra forskellige kulturer.
Om aftenen deltog vi i Get Together Event, hvor vi nød en velkomstdrink og musik med ukulele.
Den anden dag startede med Morning run with Jakub Lickiewicz. Denne lette og langsomme jogging varede omkring 30 minutter og gik forbi Old City Square, hvor vi så mange interessante steder fra den smukke by Krakow.
Om morgenen var der en keynote-tale af professor i anvendt psykologi Elisabet Lahti fra Finland, der talte om personlig udvikling og navigering i en tid med forandring. Hun talte om videnskaben og praksis omkring Sisu, et finsk begreb dybt indlejret i den nationale karakter af Finland. Sisu omfatter kvaliteter som beslutsomhed, udholdenhed, mod og vedholdenhed. Det er en mentalitet, der gør det muligt for individer at overskride deres opfattede begrænsninger, at udholde modgang og at vende udfordringer til muligheder.
I løbet af dagen var der flere mundtlige præsentationer opdelt i sektioner, og jeg valgte at lytte til præsentationer:
Burnout levels amongst forensic healthcare workers: Impact on staffing levels and turnover. Jessica Hassan, UK og hendes team fra Community Forensic Mental Health Team, SHSCT Community Forensic MH og LD Community Forensic Mental Health and Learning Disability Team, præsenterede en online STAFF Wellbeing Survey i Nordirland. Med 2058 deltagere (75 retspsykiatriske og 1983 ikke-retspsykiatriske) viste undersøgelsen, at 25% af deltagerne havde depression, 19% angst, og 17% PTSD. En stor del af sundhedspersonalet rapporterede symptomer på “burnout”: 56% i retspsykiatrien og 67% i ikke-retspsykiatrien. Dårligere niveauer af psykologisk velvære blandt retspsykiatriske medarbejdere var forbundet med en manglende lyst til at gå på arbejde og flere sygedage. Konklusionen var, at der er et klart behov for at adressere velværeproblemer for medarbejdere i retspsykiatrien på individuelt, ledelsesmæssigt og organisatorisk niveau.
The double inclusion – maximizing participation of people with complex psychosocial disabilities from diverse communities by intercultural adaptation and co-creation of social services. Hagar Alush, Israel. Dette handlede om inklusion af arabere, ultraortodokse jøder og personer fra LGBT+-miljøet i mentalsundhedstjenesterne, da de taler om “det dobbelte skab” – at håndtere både seksuel orientering og psykisk sygdom. Inklusion i samfundet kræver en nytænkning af visse tjenester, herunder separate tjenester for mænd og kvinder.
Core, push, pull – How to reach out through digital channels. Ragnhild Krogvig Karlsen, Norge præsenterede modellen “Rask psykisk helsehjelp”, der fokuserer på, hvordan man kan nå ud til patienter efter deres udskrivning fra hospitalet. Modellen består af tre dele: Core (hvordan man designer indholdet på en hjemmeside), Pull (hvordan man faciliterer navigation og optimerer søgemaskiner) og Push (hvordan man finder patienter på de kanaler, de bruger, og taler deres sprog).
Violence against paramedics – solution from the research project? Jani Paulin, Finland omhandlede vold mod ambulancepersonale, der ofte bliver udsat for vold fra patienter under akut hjælp før ankomsten af politiet eller andre tjenester. Projektet havde til formål at identificere prædiktorer for voldeligt adfærd fra patienter ved hjælp af maskinlæring baseret på data fra finske registre. Desuden blev der afholdt workshops for forskellige fagfolk (læger, paramedicinere, psykologer m.fl.) med teknikker som Critical Incident Technique (CIT) og Delphi Technique, som resulterede i retningslinjer for, hvordan personalet kan håndtere vold fra patienter i præhospital akutpleje.
Medication use post therapy discharge – a data linkage study. JA Jordan, IMPACT, Irland præsenterede en undersøgelse af 3625 patienter om brugen af antipsykotika efter udskrivning fra hospitalet sammenlignet med brugen af medicin efter udskrivning hos 72500 ikke-psykisk syge patienter. Resultaterne viste, at 62% af psykisk syge patienter, som havde det godt og fungerede, stoppede deres medicin inden for et år efter udskrivning. Vigtigheden af en multidisciplinær tilgang og fællesskabstjenester blev understreget.
The potential of app-based mental health assessment using machine learning-based voice analysis. Maurice Mulvenna, UK, præsenterede en undersøgelse om en applikation, der anvender stemmebiomarkører til at vurdere det mentale helbred. Undersøgelsen fokuserede på, hvor præcis applikationen er i at evaluere mentale tilstande gennem maskinlæringsbaseret stemmeanalyse, samt hvordan teknologien fungerer i praksis.
Electroconvulsive Therapy and Ketamine Combination: An Updated Review. João Nuno Fernandes, Portugal, præsenterede en opdateret gennemgang af, hvordan elektrokonvulsiv terapi (ECT) kan kombineres med ketamin til behandling af major depressive disorder. Studiet viste, at den anæstetiske virkning af ketamin kan give akut lindring af depressive symptomer i de tidlige faser af ECT-behandlingen, samtidig med at det reducerer den nødvendige dosis af ECT og beskytter kognitionen. På den måde opnås en additiv og synergistisk effekt på stabilisering af humøret. Dyreforsøg har desuden vist, at ketamin kan have en beskyttende rolle mod immunologisk skade forårsaget af ECT.
Media as a Stakeholder when Health Services Change. Ragnhild Krogvig Karlsen, Norge, diskuterede, hvordan sundhedstjenester skal tilpasse deres digitale platforme og systemer til patientjournaler. Der blev blandt andet diskuteret den danske Sundhedsplatform, og hvorvidt den kunne implementeres i Portugal, da den har udfordringer med at forbinde almen praksis med hospitals- og ambulante systemer.
Evidence-based promotion and maintenance of psychosocial functioning in cooperation with a person with schizophrenia. Tina Hägg-Haapanen, Finland, præsenterede en omfattende tilgang til rehabilitering af patienter med skizofreni. Dette inkluderede dagligdagsfunktioner (ADL), socialt og økonomisk funktion, kognitive faktorer og mentalt helbred.
‘Good Coffee’ – from mental hospitalization back to mainstream employment. Hagar Aloush, Israel, præsenterede et initiativ, hvor caféer i mentale sundhedscentre ansætter patienter som en del af deres rehabiliteringsproces. Et lignende initiativ findes på Sct. Hans Have i Roskilde, hvor retspsykiatriske patienter får mulighed for at arbejde i haven under deres behandling.
Der var også en Keynote Speech af Kerstin Denecke fra Schweiz, der kommer fra Bern University of Applied Sciences. Hun har en ph.d. i computer science og er professor i medicinsk sprogbehandling, kunstig intelligens, samtaleagenter og sundhedsinformatik. Hun leder i øjeblikket udviklingen af en mobilapp til selvmordsforebyggelse.
Den tredje dag af konferencen startede med paneldiskussionen om emnet “Genopbygning af modstandskraft: Mental sundheds rolle i efterkrigstidens Ukraine.” Paneldeltagerne var: Krzysztof Szczęsny (præsident og medstifter af Humanitarian Innovation Group), Robert Szczęsny (direktør for uddannelse og Ukraine-programmer, Humanitarian Innovation Group), Varun Arora (Chief Operating Officer, Ring, MD), Courtney Robson (Ukraine Country Manager, DTCare), og Michael Kuiper (Moderator), direktør for Ukraine-kriserespons for Ukraine, Moldova og Hviderusland, Vistant.
Dette panel udforskede den kritiske rolle, mental sundhed spiller i genopbygningen og helingsprocessen i det post-konflikt Ukraine. Der blev diskuteret innovative tilgange til mental sundhedsstøtte, herunder humanitær hjælp, uddannelsesprogrammer, digital sundhedsteknologi og kreative terapier for veteraner. USA organiserer lejre for veteraner, og der er udviklet digitale programmer, hvor AI-teknologi kan diagnosticere, hvor alvorligt en person er psykisk syg, når de ankommer til et asyl, for at sikre, at de får den nødvendige hjælp i tide. Det blev nævnt, at man forventer, at 16 millioner ukrainere vil opleve psykiske lidelser efter krigen.
Der blev også fremhævet problemet med, at ukrainske læger ikke kan arbejde i Polen for at behandle ukrainske flygtninge, fordi deres uddannelse ikke er anerkendt i EU. De kan kun arbejde i NGO’er, men der får de ikke tilstrækkelig løn og kan heller ikke udskrive medicin. Det polske sundhedssystem er i krise.
I løbet af dagen var der mundtlige præsentationer opdelt i sektioner, hvor jeg valgte at lytte til præsentationerne:
Comprehensive Support for Ukrainian Displaced People through Empatia Program af Yeva Kardash og Anna-Mariia Sukhar fra Holland. Empatia-programmet yder psykosocial støtte til ukrainske flygtninge i Holland, finansieret af Opora Foundation. De har en Empatia-hjælpelinje og modtager årligt 2000 opkald fra flygtninge, der søger psykologisk hjælp. De guider flygtninge til behandlingsfaciliteter og tilbyder praktisk hjælp samt organiserer psykoedukative programmer og foredrag.
The Psychosexual Functioning in Autism Spectrum Disorder af Cátia Pinheiro Ramos fra Portugal, hvor der blev talt om, hvordan patienter med autisme har svært ved social kommunikation og ofte har problemer med at indlede seksuelle interaktioner på en passende måde, hvilket kan føre til socialt upassende seksuel adfærd. Især hvis de også har en anden seksuel orientering, er de ofte udsatte for seksuel udnyttelse. Undersøgelser har vist, at negative seksuelle oplevelser hos disse patienter kan føre til dårligt mentalt helbred og viktimisering.
Jeg deltog også i workshoppen: Exploring risky methods in research: Challenges, opportunities, and ethical considerations, ledet af Virve Repo (Finland), Frank Reilly (Skotland) og Chris Wagstaff (Storbritannien), hvor der blev diskuteret forskningsmetoder og etiske overvejelser i forhold til valg af forskningsmetoder.
The Impact of different types of social media use on the mental health of UK adults: A longitudinal observational study. Ruth Plackett, UK, hvor fem studier blev præsenteret, som viser sammenhængen mellem brugen af sociale medier og voksne personers mentale sundhed. I et af studierne deltog 15.836 voksne. Det blev fundet, at voksne, der dagligt lægger indlæg på sociale medier, statistisk set har flere psykiske problemer end dem, der ikke bruger sociale medier, samt dem, der blot ser sociale sider og følger med.
I slutning havde Kim Jørgensen fra Danmark fortalt om Health professionals’ experiences of recovery-oriented collaboration between mental health centres and municipalities, hvor udfordringer i kommunikationen mellem centre og statslige tjenester blev diskuteret.
Til sidst var der Afslutningsceremoni; Pris for bedste plakat; Invitation til den 13. europæiske konference om mental sundhed; Afsked
Den plakat, der vandt prisen, var “Presence of cognitive effects, chronic diseases and functionality in the context of the COVID-19 pandemic in Brazil” af Trivelato Felicio Renata. Det er en doktorafhandling om 113.652 ældre personer i Brasilien, hvor sene ændringer efter COVID-19 blev registreret: forringelse af orientering (31%), hukommelsesbesvær (32%), opmærksomhedsforstyrrelser (30%), vanskeligheder med verbal udtryksform (31%), talebesvær (25%) og matematikudtryk (26%).
I slutning af dagen fik vi Guidet bytur 2 til den jødiske bydel Kazimierz og ghettoen
Nu bor der kun 3.000 jøder i Krakow, ud af de 60.000 før anden verdenskrig. Jøderne er integreret i befolkningen, og de fleste synagoger er omdannet til museer, biblioteker eller caféer.
Efterfølgende blev jeg på egen regning i Krakow og holdt ferie i et par dage så jeg kunne besøge Auschwitz med en guidet tur for at lære om denne del af historien, som nu igen er aktuel i urolighederne mellem Israel og Palæstina, hvilket har medført stærkt øgede sikkerhedsforanstaltninger ved indgangen til Auschwitz (værre end i en lufthavn).
Det var tilladt, så jeg tog mange billeder af plakater og slides fra præsentationer, og jeg har et par videooptagelser fra foredrag. Jeg har også to “live-optagelser”, som blev sendt på Facebook, af et foredrag af Kerstin Denecke fra Bern Universitet i Schweiz om medicinsk sprogbehandling, kunstig intelligens, samtaleagenter og sundhedsinformatik samt anvendelsen af disse teknologier inden for mental sundhed. Jeg har også en “live-optagelse” fra et andet foredrag, som jeg kan sende efter anmodning på e-mail (ema.gruber@regionh.dk).
Tak fordi jeg fik muligheden for at deltage, det har været en stor oplevelse, og den viden, jeg har erhvervet, kan anvendes i min praksis som overlæge på en åben retspsykiatrisk afdeling hvor vi er orienteret mod recovery af vores retslige patienter, udslusning og udskrivelse i samfundet.
Jeg fik også mulighed at præsentere vores undersøgelse og resultater. Der blev talt meget om digitale teknologier, løsninger og AI i behandling og rehabilitering af patienter, så det passede fuldstændig ind.
Særligt værdifulde er de idéer og den inspiration til mit eget arbejde og fremtidige forskning, som jeg har fået fra andre.
Det er en stor fornøjelse at deltage i en konference med så høj grad af tværfaglighed.